Vær opmærksom på at der er nogle faste ting, som tyven kigger efter, når han udvælger sig boligen, der får ubuden gæst. Ved at være opmærksom herpå, kan man minimere risikoen for indbrud i sit hjem. Disse er:
– Huset er afsides beliggende
– Tæt bevoksning om huset
– Ingen naboer
– Gode flugtmuligheder
– Ingen hjemme
– Tegn på luksus
– Ingen alarm
– Ingen hund
Lad være med at lade nøgler ligge i huset – i særdeleshed ikke dem til huset, eventuelle biler, skuer m.v. Det gør det nemt for tyven at komme tilbage og ind – specielt hvis I ikke har opdaget, at en eller flere af nøglerne er væk.Lad være med at lave aftaler med håndværkere, familie og venner med besked om at nøglen ligger under måtten, i eller under krukken, ovenpå dørkarmen eller lignende. Tyvene har for længst lært de trick, og starter bevidst med at lede efter en nøgle.
Dit husnummer skal være tydeligt at se fra vejen. Det gør det lettere at finde huset, hvis der skulle opstå en nødsituation.
Læs mere på www.stopindbrud.dk og Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside (dkr.dk).
Læs også afsnittet om ferie.